fredag den 16. december 2011

Gaver til børnene #13

I dag blev alle gaverne til OUH afleveret :-) Alle de fantastiske, flotte, vidunderlige gaver blev pakket sådan her i kurvene fra Rice:

Her er kurvene kommet til OUH og står klar til aflevering. Der kom mange positive kommentarer og beundrende blikke mens de stod der :-)


Gaverne blev givet til Tove, som sørger for at de kommer ud til børnene. Med i kurvene har jeg lagt et brev, der fortæller om projektet og hvor alle der har deltaget er skrevet på. Der blev kigget på gaver og Tove var rigtig glad for alle de fine ting. Hun var ikke helt klar over, hvad hun kunne forvente, jeg kom med og var meget overrasket over, at så mange har lavet så flotte gaver. Og jeg kan jo kun give hende ret: Det er så super sejt af jer alle!!! I januar vil Tove give en tilbagemelding på projektet og den kommer selvfølgelig her på bloggen.




Jeg havde Silke og min mand med, da vi alligevel skulle til kontrol med Silke i dag og vi blev inviteret på julehygge i legestuen. Hver formiddag er der arrangeret julehygge med forskellige juletemaer. Det er nissen i skabet der bestemmer temaet :-) I dag var det juleklip og Silke nød tiden med mor og far, saft, rosiner, papir, lim og saks :-)




På søndag er det Skejbys tur og jeg glæder mig til at overrække gaverne og til at fortælle jer om det! Der kommer ikke helt så mange billeder fra Skejby, da gaverne skal afleveres i informationen og ikke på børneafdelingen.
Her er nogle af de gaver der skal med og lidt flere er på vej:

Susanne har lavet de flotteste uglebilleder. Et til drenge og et til piger. Susanne er snart på banen med en blog og jeg er sikker på, det nok skal blive en god en :-):

Susan har produceret rigtig mange armbånd! Susan har hjemmesiden Zima.dk.
(tjek lige hendes hæklede Converse støvler :-)):

Kristina med bloggen Tulipa har lavet en raslebold og et tæppe i fine stoffer:

Sine med bloggen Fru bachs univers har sendt en lækker uglekjole og 2 pixibogsetuier:

Katrine med bloggen Risse & Co har lavet et varmt pandebånd og de fineste juleophæng:

Alice med bloggen Alice Schmidt har lavet nøgleringe af kobber med emalje på:

Jane har sendt et perlehårbånd og et armbånd:

Mia med bloggen Makværket har sendt en pung af håndtrykt bomuld med håndtrykt notesbog og håndmalet blyant:

Sasia med bloggen Stjerneglimt har sendt denne fine krammeven:

Signe har sendt et kræmmerhus og små varme strømper:

10 kommentarer:

  1. Jeg bliver helt rørt over at se de billeder, hvor du overrækker gaverne. Fantastisk, at det kan sprede glæde.

    SvarSlet
  2. Hvor er det vildt med alle de gaver og hvor er de alle bare gode og super flotte. Uglebilleder er jeg også helt vild med :-) ser frem til hendes blog.

    SvarSlet
  3. Gør du det næste år, så gør vi det næste år!

    SvarSlet
  4. Nøj hvor fint er virkelig glad for at jeg kunne være med til at støtte op om dette projekt!!
    og bliver der noget ligne næste år er jeg på pletten igen!!

    mon ikke de kære børn bliver glade! og at de modtager nogle unikke og mere specielle gaver end de ellers ville:O)

    SvarSlet
  5. Hvor er alle gaverne helt fantastisk "præsenteret". Det ser total lækkert ud. Sikke et arbejde det har været, at få det hele pakket ind i cellofan <3

    Flot arbejde!

    SvarSlet
  6. Det er bare så flot af alle der har deltaget, og ikke mindst af dig! Det gør en forskel for en masse børn, er jeg sikker på.

    SvarSlet
  7. Hej Mette
    jeg er bare så imponeret over dit flotte projekt og alle de ting, du har fået indsamlet. Og nu kom det også børn på Skejby til gode :o)
    hold da op ! så mange rigtig flotte ting til børn i alle aldre.
    Imponerende !
    Jeg glæder mig til at høre tilbagemeldingen i januar.
    Der er garanteret mange børn, for hvem juleaften lige løftes lidt, på trods af at den må tilbringes på hospitalet.
    mvh Mona

    SvarSlet
  8. Tak skal I have alle sammen. Det har været en travl tid, men jeg har lært noget til næste gang og jeg vil helt sikkert gøre det igen. Dejligt at I er med! Jeg er stolt af projektet og rørt over alle de mennesker, der tænker på børnene og har brugt deres tid på at lave så flotte gaver!

    SvarSlet
  9. Kære Mette. Tusind tak for det store arbejde du har lagt i dette projekt! Og jeg er helt enig: Hvor er det nogle skønne billeder. Jeg sender tanker og kram til alle de dejlige unger! Rigtig glædelig jul og godt nytår. K.h. Sasia

    SvarSlet
  10. Sasia: selv tak! Også rigtig god jul til dig.

    SvarSlet

Jeg bliver rigtig glad for en kommentar.
Jeg læser hver og en og glæder mig længe over, at nogen har givet sig tid til at kommentere på det, de læser.